Menu

DBU BØRNEKLUB

Kirke Værløse IF kan nu kalde sig DBU Børneklub

I Kirke Værløse IF vil vi gerne gøre noget ekstra for børnene. Derfor er vi aktivt gået ind i et samarbejde med DBU Sjælland om, at gøre Kirke Værløse IF til en DBU Børneklub. Klubben og bestyrelsen har gennemgået DBU´s børnesyn og tilsluttet sig dette. Link til børnesynet er: DBU's børnesyn (dbusjaelland.dk)

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn.Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk. At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn. DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi Kirke Værløse IF gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Børneudviklingstræner, Nick Roed Johansen på e-mail: nick.roed.johansen@hotmail.com.