Lidt om Kirke Værløse Idrætsforening.
I år 2009 har vi 3 senior hold, et 1 & 2 hold som spiller i serie 4, et 3 hold som spiller i serie 5. Alle spiller for at have det sjovt sammen, såvel inde på banen og efter endt spil, det der populært hedder 3 halvleg.
Vores 3 hold er de nyoprykkede ynglinge, det hold har efterhånden spillet sammen siden de kunne gå, men der er altid plads til flere i en klub af vores størrelse.
Populære er også holdene for de "gamle" drenge på henholdsvis Oldboys og Veteraner. Her er det blevet alvor igen trods benene ikke kan bære til mere end 7-mands. Veteranerne ligger suverænt i spidsen for deres række og de meget ambitiøse Oldboys, også kaldet hvalpene, er ikke meget for at "pensionisterne" ligger bedre til. Derfor har vi fra chef-træner kok hørt at det tænkes at indføre træning - men mere om det senere.
Vores største afdeling er vores børn. Vi har alt fra lige fra poderne over microputter til, vores miniputter. De lidt største er drengene og pigerne af årgang 94' og 95'.
Vel mødt hvis dette skulle have vagt interessen, for fodboldspillet.
Hvis det ikke er fodbolden der har størst interesse, har vi også en løbeafdeling i KVIF. Der løbes 2 gange om ugen onsdag kl. 17.00 og søndag morgen kl. 9.00 med efterfølgende morgenmad, man behøver ikke at løbe, man kan gå og vi tager som regel en tur om Søndersø, det er en rigtig god tur både sommer og vinter, samtidig med at man har det sjovt.